Medarbejdere
NB! SIDEN ER UNDER OPBYGNING

Michael
Leder
Hvordan kan man have et bedre pædagogisk lederjob? I Skovbørnehuset kan jeg kombinere en hverdag med skov og natur, tid på gulvet og i skovbunden, med personaleledelse, sparring, udvikling, og først og fremmest en godt blandet, dygtig medarbejderstab, glade og sjove børn og forældre, der bakker vores arbejde og sted op. Et ønskejob. Jeg passer på Skovbørnehuset. Både på husets ånd, men også på de mennesker der har deres hverdag her. Jeg går stærkt ind for god flad og inddragende ledelse og for et godt børneliv. Jeg er desuden et ude- og aktivitetsmenneske, både privat og på job. Der skal ske noget. Helst i stærke fællesskaber, hvor mennesker løfter i flok, og allerhelst under åben himmel det meste af tiden.

Nicolai
Souschef og pædagog
Jeg er Souschef og pædagog i Skovbørnehuset, hvor jeg sammen med mine dygtige kollegaer hver dag udvikler den praksis, som vi mener tager det bedste udgangspunkt i vores aktuelle børnegruppe, vores fysiske rammer og naturen som omgiver os. Jeg er meget optaget af de strukturelle muligheder i det pædagogiske arbejde, og generelt kritisk over for "plejer-mentalitet". Derfor er det også skønt at være landet i et dynamisk børnehus, hvor faglig nysgerrighed og høje ambitioner er drivkraften i den daglige praksis. Jeg nyder at arbejde i et børnehus, hvor man kan mærke engagementet fra både kollegaer og forældre - et børnehus, hvor der også er plads til de voksne, og hvor omsorg går i alle retninger.

Ann
Pædagog
Naturen betyder alt for mig. Det er på grund af denne institution, at jeg er blevet pædagog. Her kan jeg prøve at understøtte barnets forståelse, respekt og kendskab til naturen og dens dyr. Jeg kan bruge naturens rum, som et redskab til at opbygge venskaber, begå sig socialt og udvikle deres sprog. Jeg kan forsøge at lære barnet at finde ro og nyde de smukke og grimme/barske steder og øjeblikke i skoven, ved stranden og på vejene/stierne.
I naturen er der højt til loftet og det er der min arbejdsplads er. Den giver mig ro.

Peter
Pædagogmedhjælper
At arbejde med børn er et kæmpe ansvar, og det er det der driver mig i mit virke i vuggestuen gennem adskillige år; at kunne gøre en forskel hver eneste dag og være en sikker havn med tryghed, ro og nærvær, og med et særligt fokus på gode relationer. Arbejdet med børn i skov og natur styrker deres motorik, nysgerrighed og trivsel i et fantastisk læringsrum for udeliv og naturlære.
Børn har brug for naturen og naturen har brug for børnene. Jeg elsker naturen og bruger den ofte i form af cykelture og gåture i skov og ved vand.

Kirsten
Pædagog
Det der driver mig i det pædagogiske arbejde er at være sammen med de dejlige, umiddelbare børn. Jeg holder meget af at grine sammen med børnene, ikke at forveksle med ad børnene. Jeg nyder at følge med i deres fysiske og psykiske udvikling og være med til at danne dem til hele mennesker, som vi alle har fornøjelse af at være sammen med.
Jeg er selv meget glad for naturen. Det giver mig glæde, at vi sammen kan gå på opdagelse og udforske naturen omkring os. Når jeg så gennem mine mange år i Skovbørnehuset ser nogle af dem komme tilbage med deres egne børn, så giver det hele mening.

Ole
Pædagogisk assistent
I mit pædagogiske arbejde finder jeg stor glæde ved at arbejde med aldersgruppen 3-6 år, herunder at medvirke til at styrke børnenes personlige, sociale, fin- og grovmotoriske udvikling gennem blandt andet musik og sang samt diverse kreative udfoldelser i og med skovens materialer.

Nina
Pædagog
I mit arbejde i Skovbørnehuset er jeg særligt optaget af hvordan vi skaber gode og trygge inkluderende fællesskaber i praksis - og her kan skovlivet og sammenholdet noget helt særligt. Med en baggrund indenfor pædagogisk antropologi er jeg også glad for, at mit arbejde giver mig mulighed for at kombinere antropologiens metoder; hvordan vi kan undersøge og udforske sociale processor og praksisser, med min store glæde og interesse for at give børn de bedste udviklingsbetingelser i et godt og trygt børneliv. Jeg er et stort udemenneske og min fritid bruger jeg som regel i Mols' smukke natur med mine døtre, og på min islandske hest, hvor jeg oplever naturen og dyrelivet på helt tæt hold.

Frederik
Pædagogmedhjælper
Jeg finder det meget meningsfuldt at arbejde med børn i børnehavealderen, hvor man får lov til at følge deres udvikling på nært hold i sin hverdag. Det er også fedt at være med til at skabe rammerne for en dagligdag med plads til leg og læring ude i skoven, hvor der er så meget plads til udfoldelse.
Skoven og udelivet er en fantastisk ramme for børn og voksne, og jeg nyder hverdagen i netop i dette rum.

Pernille G.
Pædagog
Jeg brænder for at vække børns nysgerrighed og styrke deres relation til naturen. Naturen er vigtig, fordi den giver børn et levende læringsrum, hvor de kan lege, undersøge, bevæge sig, samarbejde og opleve verden med hele kroppen.
Naturen er mit omdrejningspunkt for mine egne og familiens fritidsinteresser. Vi ser alle årstiderne fra hesteryg, mtb, kajak, ski, i shelter og i campingvogn.
Jeg fisker lidt og elsker at vandre, både i Danmark og udlandet.
Jeg føler mig allermest hjemme, når jeg er tættest på naturen.

Søren
Pædagog

Josefine
Pædagogmedhjælper

Julie
Pædagog

Karla
Pædagogmedhjælper

Aage
Gårdmand og vikar
Efter mange år som fast medhjælper i Skovbørnehaven nyder jeg stadig at have min gang i huset som gårdmand og tilkaldevikar.

Pernille
Kontorassistent
I mit arbejde, som en del af personalegruppen i Kalø Skovbørnehus, drives jeg hver dag af at være med til at skabe rammerne for en dagligdag i naturen, hvor vi skaber et trygt og stimulerende miljø for børnene og tilpasser dagens aktiviteter, så alle børn kan udvikle sig fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og socialt.
Jeg sidder primært på kontoret, hvorfra jeg er med til at drive en hverdag, der sørger for at skabe en institution, hvor vi alle har fokus på at understøtte børnenes udvikling og læring med naturen som legeplads og give medarbejderne de bedste rammer hertil.

Giulia
Voluntør

Theda
Voluntør

Paula
Voluntør

Alma
Fast vikar

Jette
Fast vikar

Selma
Fast vikar

Inge
Køkkenassistent
I køkkenet sørger vores uundværlige køkkenhjælper, Inge, for anretning af frugt og andre lækkerier til børn og voksne.
Inge er pensionist, men har en fleksibel aftale om at hjælpe os. Det er vi så glade for!